Nu har du mulighed for at få en spændende stilling hvor du skal arbejde i det strategiske felt, mellem byudvikling og den strategiske trafikafvikling.
Ansøgningsfrist 11. marts 2026
Nu har du mulighed for at få en spændende stilling hvor du skal arbejde i det strategiske felt, mellem byudvikling og den strategiske trafikafvikling. Kerteminde Kommune søger en engageret og visionær strategisk by- og trafikplanlægger som kan bidrage til udviklingen af bæredygtige og robuste byer og lokalsamfund. Hos os får du mulighed for at arbejde med alt fra kystbyer til landsbyer – i en kommune, hvor turisme, erhvervsvenlighed og fællesskab går hånd i hånd.
Vi er en mindre kommune med store ambitioner. Vores vision er at styrke fællesskabet – at bringe mennesker sammen og understøtte lokal udvikling med respekt for natur, kultur og klima.
Som By- og Trafikplanlægger bliver du en del af et tværfagligt team, der arbejder helhedsorienteret med planlægning, GIS, klimatilpasning og mobilitet. Teamet bestå af 5 engagerede planlæggere og en GIS- medarbejder. Vi er et team hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Her er stor mulighed for at arbejde med flere forskellige typer af opgaver og sætte sit præg på opgaveløsningen.
Det vil være en stilling som deler sig ca. med 50/50 på mobilitet og byplanlægnings området.
Er du klar til at tage ansvar for fremtidens planlægning i en kommune med historisk charme og stærke fællesskaber? Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og CV via [kommunens rekrutteringssystem] senest onsdag d. 11. marts 2026. Ansættelsessamtaler vil foregå onsdag d. 18. marts.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Plan, Gis og Mobilitet Mie Søgaard Rasmussen på telefon nr. 23648584 eller på mail merd@kerteminde.dk.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.