Vil du være med til at accelerere cirkularitet i byggeriet? Cobe søger arkitekt med praktisk erfaring med genbrug af materialer og bygningsdele.
Løbende ansøgningsfrist
Vil du være med til at accelerere cirkularitet i byggeriet?
Cobe søger arkitekt med praktisk erfaring med genbrug af materialer og bygningsdele.
Vi har et mål om og stigende behov for at indarbejde materialer, bygningsdele eller strategier for fremtidig genanvendelse i vores projekter i både ind- og udland. Vi ønsker talentfulde og engagerede folk, der har lyst til, sammen med os, at bidrage til at forme fremtidens arkitektur med eksisterende genanvendte ressourcer.
Derfor søger vi nu en dygtig arkitektkollega med praktisk erfaring i at kortlægge og udvikle potentialer i eksisterende materialer og bygningsdele, samt erfaring for indarbejdelse af genanvendte ressourcer i alle byggeriets faser. Herunder viden om barrierer og potentialer fra kortlægning, nedrivning, udbud, BR-krav, drift samt potentialer for fremtidig adskillelse og genanvendelse.
Hos Cobe arbejder vi på tværs af alle skalaer i krydsfeltet mellem by, byrum og bygning, og vi arbejder altid med en grundig analyse og læsning af dét sted, vi er, for at kortlægge stedets iboende ressourcer og potentialer.
• Har min. 5 års erfaring fra arkitektfirma eller anden rådgivningsvirksomhed. Du kan derfor være alt fra en yngre arkitekt med kendskab til genbrug af materialer til en erfaren cirkularitetsekspert.
• Har praktisk erfaring med at arbejde med genanvendte materialer, bygningsdele og strategier for fremtidig genanvendelse.
• Har en god grundforståelse for byggeteknik og arkitektur.
• Har kendskab og erfaring med projektering i flere skalaer.
• Har interesse i at arbejde med både nye, gamle og genbrugte materialer og byggeteknik i nutidig arkitektur.
• Har gerne erfaring med bygningsregistrering, opmåling og ressourcekortlægning.
• Har gerne erfaring med beskrivelser i forbindelse med genanvendte materialer.
• Kan evt. tale og forstå dansk til et vist niveau for at kunne indgå i de komplekse processer og kommunikation, der knytter sig til fagfeltet i Danmark.
• Er dygtig til Revit.
• Hjemmevant i Adobe-pakken.
• Evt. også begå dig i programmer som Rhino og Enscape, da dette er et plus for vores processer.
• Er en dygtig designer, der forstår den enkelte detaljes indflydelse på det samlede arkitektoniske indtryk.
• Både kan agere selvstændigt og samtidig være holdspiller som en del af et team, hvor god respektfuld dialog og faglig sparring vægter højt.
• Har lyst til at være en del af et kreativt og dedikeret miljø, hvor vi udvikler projekter med høj arkitektonisk kvalitet og ressourcebevidsthed.
Dine væsentligste opgaver bliver sammen med Cobes dedikerede team at deltage i både udvikling, skitsering, projektering og detaljering af projekter.
• Muligheden for at arbejde med spændende og komplekse projekter i alle faser.
• Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi værdsætter åbenhed, vidensdeling og det at spille hinanden gode.
• En hverdag i vores tegnestue, hvor vi arbejder i krydsfeltet mellem by, byrum og bygning.
Cobe tilbyder et job med gode ansættelsesforhold i et dynamisk og uformelt miljø, hvor du samarbejder med kompetente og specialiserede kollegaer. Vi arbejder målrettet mod at skabe høj kvalitet og faglig stolthed under hensyn til de generationer, der kommer efter os. Og at vi alle udvikler os, individuelt og som virksomhed i denne proces.
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Samtaler afholdes løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning inklusiv CV og portfolio med eksempler på dit arbejde.
Du er velkommen til at kontakte Cobe på tlf. +45 3254 4300, hvis skulle du have spørgsmål i forbindelse med ansøgningen.
Ansøgning sendes til job@cobe.dk med emnet ”Arkitekt — Cirkularitet”
Cobe er et arkitektfirma dannet i København i 2006 af arkitekt og Harvard-professor Dan Stubbergaard. Cobe beskæftiger i dag 170 dedikerede arkitekter, bygningskonstruktører, landskabsarkitekter og byplanlæggere. Cobe leverer rådgivning inden for både arkitektur, landskab og byplanlægning. Se mere på cobe.dk.