bygningssagkyndige - FAOD

Aarhus

bygningssagkyndige

Vi søger friske og dygtige bygningssagkyndige i Jylland, som har interesse for udarbejdelse af tilstandsrapporter, energimærker og eleftersyn

Ansøgningsfrist 26. januar 2025

ANSØG NU Send til en ven

Er du bygningssagkyndig med HE-nummer, eller drømmer du om at blive det. Og har du lyst til at blive en del af et stærkt team af bygningssagkyndige, så er det dig, vi søger.

Vi tilbyder en spændende, udviklende og selvstændig stilling, der byder på faglige udfordringer i hverdagen og branchens bedste setup og digitale værktøjer.

Om stillingen

Vores Salgsteam sikrer kunderne, vores Support og Kundeserviceteam booker og klargøre opgaverne til dig. Du bruger den sidste nye digitale teknologi til at indtaste dine rapporter direkte, mens du befinder dig på adressen. Vores dygtige assistenter sikrer efterfølgende levering til kunderne. Kort sagt, du er del af et stort team, hvor du skal fokusere på at lave rapporterne, så klarer dine kollegaer resten.

Du vil i din opstart som bygningssagkyndig få grundig oplæring i de arbejdsgange og ikke mindst de besigtigelsesprogrammer, vi anvender i det daglige. Du vil også blive uddannet internt til at udføre el-eftersyn, således vi kan tilbyde vores kunder en færdig løsning, hvor samme konsulent har kompetencen til at udføre et komplet sæt rapporter.

Med reference til regionslederen vil du indgå i et team af dygtige kolleger og med mulighed for både social/fagligt samvær og sparring.

Er du ikke uddannet bygningssagkyndig, vil du gennemgå et målrettet uddannelsesforløb, hvor du bliver bygningssagkyndig og energikonsulent. I den forbindelse er det væsentlig, at du har min. 5 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse som enten arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør.

Hvis du ikke er uddannet bygningssagkyndig men ønsker at blive det, så kan du se krav om erfaring her:

Tryk her

Vi har kontorer i Odense, Aarhus og Måløv, men din egen bopæl vil være udgangspunkt for din arbejdsdag. Det vil være hensigtsmæssigt hvis din adresse er placeret i Midt- og Østjylland.

En typisk arbejdsdag for dig vil bestå af:

  • En selvstændig hverdag, hvor du kører ud på besigtigelser fra din hjemmeadresse
  • Besigtigelse af ejendomme, som skal have udfærdiget tilstandsrapporter, energimærker og el-eftersyn. Dine rapporter er 95% færdige når du forlader ejendommen
  • Dialog med kunder omkring de registreringer, du foretager ved besigtigelserne
  • Mulighed for daglig kontakt og sparring med et fagligt stærkt supportteam

Dig som kandidat

Du leverer opgaver af en høj kvalitet og sikrer, at kunden får en god behandling og oplever professionalisme og tryghed ved hver eneste besøg. Du er venlig, og din tilgang til både kunder og kollegaer er præget af nysgerrighed og imødekommenhed.

Kvalifikationer:

  • Uddannet bygningssagkyndig eller har minimum 5 års relevant erfaring
  • Positiv og en holdspiller
  • Selvstændig og ansvarsbevidst i din tilgang til opgaverne
  • God til at skabe en relation
  • Indstillet på at lære nyt og udvikle fagligheden
  • Er du uddannet energikonsulent, håndværker eller til at lave el-eftersyn er det et plus

Vi tilbyder dig:

  • Medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet
  • Et team af dygtige kolleger med mulighed for både faglig sparring og socialt samvær
  • Nærværende ledere, der engagerer sig i dig som person såvel som fagligt
  • Høj prioritering af kompetence- og karriereudvikling igennem vores interne uddannelser
  • Gode og attraktive ansættelsesforhold

Det er et kardinalpunkt for OBH Rådgivende Ingeniører, at vores dygtige medarbejdere har lyst til at blive hos os. Derfor vil du opleve en virksomhed med et fagligt inspirerende miljø, nærværende ledere, som prioriterer din trivsel og arbejdsglæde samt et fællesskab af dedikerede kollegaer.

Ansøgningsfrist

Vi ansætter løbende, dog vil vi gerne modtage din ansøgning senest den 26. januar 2025. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Thomas Bach Sørensen
Regionsleder, Vest
tbs@obh-gruppen.dk
27264805

ANSØG NU