Er du en visuel storyteller med stærke kompetencer i 3D Studio Max?
Ansøgningsfrist 1. august 2025
Er du en visuel storyteller med stærke kompetencer i 3D Studio Max? Har du erfaring med at bringe rum og produkter til live gennem billeder og animation, og har du interesse for film? Så er det måske dig, vi leder efter hos Dansani.
Hos Dansani står vi overfor en større strategisk udvidelse af vores marketingteam, og vi søger derfor en dygtig og erfaren 3D-designer, som skal være med til at løfte Dansanis visuelle univers. Du kommer til at indgå i vores stærke marketingteam i Haderslev, hvor du sammen med en anden medarbejder står for udviklingen af inspirerende billed- og videomateriale, som formidler vores produkter og indretninger til både slutkunder og samarbejdspartnere.
Vi har gode arbejdsforhold, og tonen er uformel og nede på jorden. Som nyansat i Dansani vil du gennemgå vores introprogram, så du lærer hele virksomheden at kende.
Har du derudover erfaring med AI og filmproduktion, er dette kun et plus.
Send din ansøgning, portfolio og CV via linket nedenfor. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og følger op på dem løbende. Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte den marketingansvarlige Carsten Friis på 21 78 66 98.
Finlandsvej 8, 6100 Haderslev.
1. august 2025.
Dansani er en dansk virksomhed, der med udgangspunkt i dansk designtradition og håndværk udvikler, producerer og leverer møbler til badeværelset. Vi er badspecialister og sætter en ære i at levere det bedste til dig ud fra vores filosofi om, at godt design ikke alene skal være smukt at se på, det skal også være funktionelt.
Vores værdier mod, glæde og respekt er en naturlig del af vores kultur og den måde, vi omgår hinanden og vores kunder på. Vi arbejder mod fælles mål, der understøtter vores strategi.
Vi har hovedsæde i Haderslev og har datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. Vi beskæftiger 150 medarbejdere, der hver dag leverer mellem 200 og 300 badeværelser ud til forbrugere i det nordlige Europa. Sammen med vores søsterselskab INR er vi en af Nordens største leverandører af badeværelsesmøbler.