Leder

Webinar for ledere: Digitalt selvforsvar

Digitalt selvforsvar – en presserende udfordring for nutidens ledere. På dette webinar vil vi belyse fænomenet digital chikane og introducere konkrete værktøjer til hvordan arbejdet med håndtering af digitale chikane kan styrkes.

 

Forebyggelse og håndtering af digital chikane

I vores moderne verden er digitale platforme blevet hjertet af vores kommunikation og interaktion. Men det teknologiske fremskridt har også en skyggeside i form af digital chikane. Og det er ikke kun mediefolk, der oplever digital chikane, men medarbejdere i mange brancher, som risikerer at blive mødt med en nådesløs og brutal retorik, som både påvirker deres arbejdsliv og deres privatliv.

Mennesker responderer ikke positivt på at blive slået – og digital chikane er kategoriseret som en voldshandling. For at sikre medarbejdernes trivsel bedst muligt, er det derfor essentielt for den moderne leder at være klædt på til at forebygge og håndtere digital chikane.

På dette webinar vil vi belyse fænomenet digital chikane og introducere konkrete værktøjer til hvordan arbejdet med håndtering af digitale chikane kan styrkes.

Indhold

Hvad er digital chikane?

  • Hvordan skal vi forstå fænomenet
  • Hvem bliver udsat og i hvilket omfang
  • Hvad kan konsekvenserne være
  • Hvorfor kan det være udfordrende at arbejde med

Løsnings tilgange

  • Hvordan skal forebyggelse og håndtering prioriteres
  • Hvordan er rollerne og ansvaret fordelt
  • Konkrete forslag til hvordan I kan opbygge et beredskab

Oplægsholder

Qasam Ijaz har været ansat hos Danmarks Radio som mediebranchens første dedikerede ressource til håndtering af digital chikane rettet mod medie ansatte. Her har Qasam fået en unik indsigt i mekanismerne omkring digital chikane og kunne opbygge en pragmatisk tilgang til håndteringen.

Forinden har Qasam blandt andet været formand for en civilsamfundsorganisation, der arbejdede med styrkelse af samfundets sammenhængskraft, herunder håndtering og forebyggelse af hadforbrydelser med nationale og internationale interessenter.

Qasam arbejder p.t. på en bog om forebyggelse og håndtering af digital chikane som forventes udgivet i 2024.

Målgruppe

Ledere med og uden personaleansvar.
Det er gratis at deltage for medlemmer.

Praktisk

Tid: 7. November 2023 kl. 9.00-10.00

Tilmeldingsfrist: 25. Oktober 2023

Link til webinaret tilsendes efter tilmelding

Arrangør

Arrangementet er en del af rækken af Morgenmøder for ledere under titlen ‘Inspiration og værktøjer til dig som er leder.

Morgenmødet er arrangeret af ATO (Ansatte Tandlægers Organisation) i samarbejde med Konstruktørforeningen, Dansk Journalistforbund, Dansk Psykolog Forening, Danske Scenografer, Den Danske Dyrlægeforening, DM (Dansk Magisterforening), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), Forbundet Kommunikation og Sprog, Dansk Fysioterapeutforening, Ergoterapeutforeningen og Forbundet Kultur og Information.

Persondata

Da morgenmødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger.

Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage i form af at framelde dig morgenmødet.

Se alle arrangementer særligt for ledere her