Klimafolkemødet i Middelfart er Danmarks største mødested for den offentlige klimadebat. FAOD og arkitekt- og designstuderende fra Det Kongelige Akademi inviterer dig med på studietur og dele-workshop fredag den 1. september.
På Klimafolkemødet i Middelfart samles borgere, beslutningstagere, brancher og organisationer med fokus på at skabe klimahandling sammen. I samarbejde med arkitekt- og designstuderende fra Klimagruppen på Det Kongelige Akademi, inviterer FAOD alle interesserede til workshop den 1. september, hvor vi skal undersøge, hvad vi er villige til at dele – og hvem vi vil dele med.
Orange Scene, kl. 16:10-17:00, fredag den 1. september
Klimaforandringerne råber på adfærdshandling. Vi ved, at der skal produceres færre ting, men også at det kræve en adfærdsændring at købe mindre og dele mere. Kom med til workshop og undersøg dine muligheder og grænser for at dele.
Udviklet i samarbejde med Klimagruppen fra Det Kongelige Akademi.
Har du lyst til at opleve Klimafolkemødet med fagfæller, kan du tage med FAOD på “studietur” fredag den 1. september. Vi mødes på pladsen i Middelfart fredag formiddag og går på opdagelse i de mange debatter, workshops og talks. Du kan følge FAODs forslag til programpunkter eller gå på opdagelse på egen hånd.
Det er gratis at deltage i Klimafolkemødet og de aktiviteter, der finder sted.
Tilbud om transport t/r København-Middelfart
Pris for transport
Medlemmer af FAOD: 200 kr
Studiemedlemmer af FAOD: 100 kr
Ja tak, jeg vil gerne t/r København-Middelfart
Hvornår: 31. august – 2. september
Klimafolkemødet er Danmarks største mødested for den offentlige klimadebat. Her samler vi borgere, beslutningstagere, brancher og organisationer med fokus på at skabe klimahandling sammen.
Det er her forskerne præsenterer den nyeste viden. Virksomheder og NGO’er viser de mest effektive eksempler. Og det er her både unge og ældre kommer, ser, lytter, spørger, forstår, smager, oplever – og får tro på, at vi har en vej, hvis vi står sammen og handler både kollektivt og individuelt.
Klimafolkemødet er gratis at deltage i og alle er velkomne.
Læs mere her
Akademiets Klimagruppe er et fællesskab af frivillige studerende på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering. Over de seneste tre år har klimagruppen afholdt forelæsninger og skabt debatter om bæredygtighed, samt stået bag forskellige arrangementer med fokus på klima og bæredygtighed.
Følg Akademiets Klimagruppe på Facebook
Følg Akademiets Klimagruppe på Instagram
Når du melder til dig til kurset, samtykker du til, at vi kan behandle persondata om dig.
Læs mere om vores behandling af dine data her