TRtirsdag: Generation Z på arbejdspladsen - FAOD

Tillidsvalgt

TRtirsdag: Generation Z på arbejdspladsen

Deltag i morgenens TRtirsdag og bliv klogere og bedre klædt på i din professionelle relation med unge medarbejdere og kolleger.

Tilmeld

TRtirsdag: Generation Z på arbejdspladsen – hvad skal tillidsvalgte vide?

Netop i disse år bevæger en særlig generation af medarbejdere sig ud på arbejdsmarkedet: De digitale indfødte fra Generation Z. Det er en generation af medarbejdere, som kræver, at I er til tide snarere end til stede som leder, for hvem MUS’er er meningsløse, og hvor en velgennemtænkt og præcis karriereplan gør dem illoyale og demotiverede.

Hvordan tager man imod de digitale indfødte som tillidsvalgt og kollega? Hvordan bliver de motiveret og hvordan skal de ledes? Og hvorfor er det rationelt for disse unge medarbejdere at forlange instant gratification – umiddelbar behovstilfredsstillede – i en verden af konstant, digital forandring?

Få en forståelse af den virkelighed og de vilkår som de nye, digitale indfødte unge er vokset op med, og som de også tager med sig ud i arbejdslivet.

Du får en række konkrete forklaringer og input, fortalt med citater og eksempler fra de unge selv, som du kan tage med på arbejdet i morgen.

OPLÆGSHOLDER

Søren Schultz Hansen er uafhængig erhvervs- og ungeforsker, forfatter og ekstern lektor på CBS. Han forsker i ledelse og rekruttering af unge og i unges demokratiske engagement og deres fællesskaber.

De seneste 15 år har han lavet omfattende empiriske studier af den første generation af digitale indfødte, altså unge som har levet hele livet i med internettet, sociale medier og mobiltelefonen.

Søren har skrevet en række bøger, som omhandler strategi, kommunikation og digitalisering, herunder ”Digitale indfødte på job” og ”Unge stemmer i det digitale demokrati”.
Læs mere her.

Form

Mødet afholdes online via værktøjet Teams.
Linket sendes til alle tilmeldte senest dagen før arrangementet afholdes.

Det er gratis at deltage.

Målgruppe

Mødet er forbeholdt medlemmer af FAOD, der er tillidsrepræsentanter, -suppleanter eller arbejdsmiljørepræsentanter.

Arrangementet er et samarbejde mellem en række fagforeninger: FAOD, ATO, DM, DP, DDD, ETF og KF.

Tilmeldingsfrist

Mandag den 3. november

Persondata

Når du melder til dig til kurset, samtykker du til, at vi kan behandle persondata om dig.

Læs mere om vores behandling af dine data her