TRtirsdag: Forskellighed på arbejdspladsen - FAOD

Tillidsvalgt

TRtirsdag: Forskellighed på arbejdspladsen

Deltag i en online workshop, hvor du som tillidsvalgt får redskaber til at støtte dine kollegaer og håndtere forskelligheder på arbejdspladsen, så der sikres diversitet og inklusion i arbejdsfællesskabet.

Tilmeld

Hvordan skaber du som tillidsvalgt gode rammer for forskellighed på arbejdspladsen?

At vi mennesker er forskellige, må siges at være ’old news’. Vi differentierer os på kompetencer, interesser, personlighed og temperament – blot for at nævne nogle få forskelle. Forskelligheder er ikke nødvendigvis noget, der ekskluderer folk fra at være en del af arbejdsfællesskabet. Men der er desværre alligevel mange mennesker, som oplever sig placeret på sidelinjen af arbejdsfællesskaberne – fx mennesker med neurodivergens eller en anden kulturel baggrund end flertallet.
Webinaret fokuserer på, hvordan du kan fremme en stærk og inkluderende kultur, der bidrager til øget trivsel, og hvor alle oplever gode muligheder for deltagelse.

Trille Frodelund Lykke vil dykke ned i nogle af de dilemmaer, som kan opstå, når intentionen om at tilbyde lige vilkår for deltagelse samtidig indebærer et behov for forskellige rammer for fleksibilitet.

Du får inspiration til at fremme en inkluderende kultur på din arbejdsplads og værktøjer til at åbne op for de gode dialoger om forskellighed. Trille vil her sætte spot på bl.a.:

  • Hvad handler diversitet om?
  • Hvorfor er det vigtigt at have viden om diversitet på arbejdspladsen?
  • Hvad er sammenhængen mellem inklusion og trivsel?
  • Hvordan kan du bidrage til bias bevidsthed og fremme en inkluderende kultur på din arbejdsplads?

Oplægsholder

Webinaret afholdes af Trille Frodelund Lykke, der er erhvervspsykolog og partner i konsulenthuset New Stories. Trille er uddannet cand.psych. Aut., supervisor, og er ledelsesrådgiver, forfatter, foredragsholder og coach.

Format

Mødet afholdes online via Zoom. Mødelink sendes til de tilmeldte senest dagen før arrangementet.

Målgruppe

Mødet er forbeholdt medlemmer af FAOD, der er tillidsrepræsentanter, -suppleanter eller arbejdsmiljørepræsentanter.

TRtirsdage arrangeres i et samarbejde mellem DM, DP, FAOD, ATO, DDD, KF, FYSIO, EFT, TDL.

Tilmeldingsfrist

2. marts 2025 – kl. 12:00

Persondata

Når du melder til dig til kurset, samtykker du til, at vi kan behandle persondata om dig.

Læs mere om vores behandling af dine data her