TRtirsdag: Adfærdsdesign - FAOD

Tillidsvalgt

TRtirsdag: Adfærdsdesign

TRTIRSDAG – Nu på en torsdag: Adfærdsdesign – Indflydelse og Medvind i din TR-Rolle

Tilmeld

 

Adfærdsdesign – Indflydelse og Medvind i din TR-Rolle

Adfærdsdesign tilbyder en anderledes og effektiv palette af værktøjer, der giver dig mulighed for at få mere indflydelse og handlekraft som TR. Når du kender til nogle grundlæggende principper for, hvordan vi mennesker træffer beslutninger kan du få langt mere medvind i dit arbejde. Og da medvind er behageligere end modvind, så kan du med adfærdsdesign få bedre resultater på en lettere og rarere måde. Og selvom der er forskning bag, så behøver det heldigvis ikke være en videnskab at bruge i praksis.

HVAD ER ADFÆRDSDESIGN?

Adfærdsdesign er måske bedst kendt for fodsporene hen til skraldespanden, der gør det nemt at gøre det rigtige. Men adfærdsdesign er meget mere end det. Adfærdsdesign handler om at kende de psykologiske principper vi mennesker opererer med og mod. Ved at kende psykologien bag menneskers beslutningstagen (som er nærmest alt andet end rationel) får du større mulighed for at fremme bestemte handlinger eller valg; det kan være at få nogen til at blive medlemmer i fagforeningen, få en leder til at tage handling på uheldige arbejdsforhold eller noget helt tredje.

VI VIL BERØRE

  • Hvad er adfærdsdesign? Og hvordan kan et enkelt spørgsmål ændre et verdensbillede?
  • De 6 principper til mere indflydelse som TR (som alle er nemme, behagelige og supereffektive)
  • Hvorfor relationen slår argumentet og om, hvorfor flere argumenter ødelægger sagen
  • De 3 fælder du skal undgå at falde i og 1 vej til målet
  • Hvordan du gør det let at gøre det rigtige så I kommer i mål

OPLÆGSHOLDER

Oplægget afholdes af Henrik Leslye, psykolog, foredragsholder, underviser og rådgiver. Henrik arbejder med alle de store danske firmaer, offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner. Henrik er desuden fast underviser på Teknologisk Institut.

Henriks formidling baserer sig på den nyeste udvikling indenfor psykologien. Der er altid masser af konkrete værktøjer og eksempler, så du går fra hans undervisning med en håndfuld redskaber, der er lige til at bruge i praksis.

Form

Mødet afholdes online via værktøjet Teams. Du får brug for både webkamera og mikrofon under webinaret.
Linket sendes til alle tilmeldte senest dagen før arrangementet afholdes.

Det er gratis at deltage.

Målgruppe

Mødet er forbeholdt medlemmer af FAOD, der er tillidsrepræsentanter, -suppleanter eller arbejdsmiljørepræsentanter.

TRtirsdage arrangeres i et samarbejde mellem KF, TF, DM, FAOD, ATO, DP og DDD.

Tilmeldingsfrist

4. oktober 2024 – kl. 12:00

Persondata

Når du melder til dig til kurset, samtykker du til, at vi kan behandle persondata om dig.

Læs mere om vores behandling af dine data her