Faglig udvikling

Trædagen

TRÆdagen sætter lys på træ som konstruktions- og byggemateriale.

Tilmeld

På TRÆdagen går vi i dybden med eksempler, barrierer og løsningsmuligheder der viser nye veje til fremtidens byggeri.

Indhold

TRÆdagen 2022 fokuserer på træ som byggemateriale. Gennem indlæg fra eksperter og erfarne specialister, bearbejdes de store muligheder, der er for anvendelse af træ i fremtidens byggeri, men adresserer også de begrænsninger og udfordringer vi mødes af, når vi bygger med træ.

Træ har en række uovertrufne egenskaber, og er p.t. det materiale vi bedst kan bruge som erstatning for gængse konstruktionsdele som beton, stål og aluminium. Træ har ud over de gode miljøkvaliteter også fordele indenfor design for adskillelse, byggelogistik, egenvægt, indeklima og akustik.

Men træ har også udfordringer, når vi ønsker at bygge som vi plejer. Styrkemæssigt kan vi bygge højt, men ikke så højt som med beton og stål, og træets brandmæssige egenskaber kræver andre brandstrategier og stor omhyggelighed i konstruktionsopbygningen, ligesom der skal tages hensyn til akustik, ’sætninger’ mv.

Målgruppe

Konferencen henvender sig til dig, der er beslutningstager i byggeriet og gerne vil høre om, hvilke fordele, muligheder, anbefalinger, løsninger og erfaringer der er for etagebyggeri i træ. Derudover er målgruppen:

Arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører, rådgivere, entreprenører og bygherrer, som beskæftiger sig med drift, planlægning eller udførelse af etagebyggeri
Leverandører som ønsker indsigt i branchens tilgang til træbyggeri og deres behov for løsninger.

Praktisk

Kurset varer ialt 1 dag.

Pris

DKK 3.300,- ex moms. Medlemmer af FAOD får 10% rabat.

Se alle kurser fra Molio her.