Bliv klædt på til at arbejde med bæredygtighed i renoverings- og transformationsprojekter med Molio.
Få kompetencerne til at vurdere ressourcer og potentialer i eksisterende bygningsmasse, og på den baggrund udvikle renoverings- og bæredygtighedsstrategier, der skaber teknisk, økonomisk, miljømæssig og social værdi.
På uddannelsen Renovering og transformation får du en helhedsorienteret og tværfaglig introduktion til renoveringsfeltet.
Du får overblik over såvel processer som strategiske og tekniske tilgange. Du får viden om problemstillinger og potentialer samt teknisk, social, miljømæssig og økonomisk værdiskabelse i forskellige bygningstyper, herunder potentialer og udfordringer ved transformation.
Du får kompetencerne til kritisk at vurdere værdier og ressourcer indlejret i den eksisterende bygningsmasse, så du kan definere målsætninger og lægge en klar strategi for dit næste bæredygtige renoverings- eller transformationsprojekt.
Kurset varer i alt 13 dage.
DKK 36.900,- ex moms.
Medlemmer af FAOD får 10% rabat. Skriv “medlem af FAOD” + medlemsnummer i kommentarfeltet ved online køb, så bliver rabatten fratrukket fakturaen.