Kursus om din rolle og udvikling som projektleder inden for byggeri og anlæg
Som projektleder i byggeriet har du brug for forståelse om dig selv og andre, samt konkrete værktøjer til forhandling og mødeledelse. På dette spændende kursus om din rolle som projektleder i byggeriet, bliver du desuden klædt bedre på til at løse de konflikter, der kan opstå mellem projektets parter.
Vi tager fat på byggemødet, og på hvordan du får mest ud af byggemøderne med effektfuld og målrettet mødeledelse tilpasset situationen, og sidst men ikke mindst lærer du redskaber til at komme godt igennem en forhandlings- såvel som en konfliktsituation.
Kurset tager ikke fat i de indholdsmæssige (tekniske) aspekter ved byggemøder, men på at sikre fundamentet for udbytterige og menneskelige mødeprocesser. Du får praktisk træning og får afprøvet redskaberne både i møde-, forhandlings- og konfliktsituationer. På Nohrcons kursus om din rolle som projektleder i byggeriet veksles mellem teoretiske indlæg, gruppearbejde og -øvelser.
Dette kursus om det at være projektleder byggeriet er ikke kun et redskabskursus, men er også en praktisk invitation til at du arbejder med og forstår dig selv, dine egne personlige mønstre og udviklingsområder i forhandling, mødeledelse og konflikthåndtering.
Krav for deltagelse: Deltagelse i dette kursus om din rolle som projektleder i byggeriet forudsætter, at du har deltaget på kurset Projektlederens personlige udvikling
Nuværende og kommende byggeledere, entrepriseledere, projekterings- og projektledere for bygge- og anlægsprojekter. Kurset henvender sig til bygherrer, rådgivere, arkitekter, entreprenører og producenter, der i deres projektarbejde har ansvaret for at planlægge, styre og gennemføre byggeprojekter.
DKK 9.999,00 ekskl. moms
Medlemmer af FAOD får 15% medlemsrabat. Brug rabatkoden “faod-medlem” og noter dit medlemsnummer i kommentarfeltet ved tilmelding.