Open Call: KORTFILMKONKURRENCE - FAOD

English

Open Call: KORTFILMKONKURRENCE

Statens Kunstfond og Copenhagen Architecture Forum – CAFx sætter fokus på ‘uhørte stemmer’ i arkitekturen gennem kortfilm med dette åbne call.

Mere

Arkitekturen skaber rum, men den tager også plads, ofte på bekostning af bestemte miljøer, natur, dyr eller mennesker, der overhøres og ekskluderes.

OPDRAG

Kortfilmene skal vise, hvad der sker i mødet mellem arkitekturen og de uhørte stemmer – det kan være miljøer, der ødelægges, natur, dyr eller mennesker, som ekskluderes.

  • Hvordan kan man skærpe opmærksomheden for, hvad der påvirkes af arkitekturen?
  • Hvad er man ikke lydhør overfor, når der planlægges og bygges i dag?
  • Hvem har ikke en stemme og hvilke nye perspektiver på arkitekturen kunne de uhørte stemmer give, hvis man lyttede til dem?

Vær med til at skabe en faglig og kritisk debat, der reflekterer over arkitekturens hensyn og perspektiver.

Hvilke interesser tilgodeses og på bekostning af hvem, når vi bygger? Hvem/hvad glemmes, og hvordan skaber vi mere inklusion?

PRÆMIERINGER

Juryen udpeger 3 vinderfilm, der alle tildeles en præmie:
1. plads: 50.000 kroner
2. plads: 30.000 kroner
3. plads: 20.000 kroner

Dertil har juryen mulighed for at tildele Honorable Mentions.

Desuden udpeges en publikumspris på baggrund af en publikumsafstemning på CAFx.dk, Vinderen af publikumsprisen modtager en præmie på 24.000 kroner

JURY

Caspar Eric, digter
Asal Mohtashami, arkitekt og forperson i bestyrelsen for Building Diversity
Emilie Adelina Monies, instruktør og filmfotograf
Anna Mette Exner, arkitekt og medlem af Statens Kunstfonds arkitekturudvalg
Josephine Michau, direktør og grundlægger af Copenhagen Architecture Forum – CAFx

HVEM KAN SØGE?

Alle interesserede uanset faglig baggrund.

SÅDAN SØGER DU/I

Send din film til Copenhagen Architecture Forum CAFx på cafx.dk inden deadline den 7. april 2025 kl. 12.00. Du vil få en bekræftelse på din ansøgning så snart din film er uploadet.

Filmen skal være i 16:9 format min. 1920x1080p.
Man må gerne ansøge med mere end en film.

Læs mere om kriterier, få inspiration og meget mere her.

HVOR VISES FILMENE

Alle filmene vises på CAFx.dk, og udvalgte film vil indgå i Copenhagen Architecture Forums videre offentlige programlægning.

DEADLINES OG DATOER

• Mandag den 7. april 2025 – Deadline for indsending af film
• Maj 2025 – vinderfilmene kåres af juryen og publikumsprisen tildeles den mest
populære film baseret på stemmer.
• Juni 2025 – prisoverrækkelse og biografvisning af vinderfilm i København.
• Juni – November 2025 – Visning af vinderfilmene ifm med Copenhagen Architecture Forum – CAFx’ eventprogram.