Arbejdslegat eller projektstøtte? Er du i tvivl om, hvad du kan søge tilskud til, og hvordan du gør, så lyt med, når Statens Kunstfond inviterer til online infomøde
Er du i tvivl om, hvad du kan søge tilskud til, og hvordan du gør, så lyt med, når begge Kunsthåndværk- og Designudvalg holder fælles infomøde online den 17. december, kl. 12-13.30.
Legatudvalget og Projektstøtteudvalget for Kunsthåndværk og Design inviterer alle interesserede til at høre mere om tilskudsmulighederne inden for kunsthåndværk- og designområdet.
På mødet vil udvalgene introducere ansøgningsprocessen og de puljer, du kan søge i 2026. Derudover får du mulighed for at stille spørgsmål om puljerne direkte til begge udvalg.
Det er gratis og uforpligtende at deltage, men kræver tilmelding. Vær opmærksom på, at infomødet bliver optaget og publiceret efterfølgende.