Få inspiration og konkrete råd og værktøjer til at håndtere forskellige bias så du ansætter de rigtige til jobbet. Deltag i morgenens webinar for ledere. Gratis for medlemmer.
Rekruttering af de rette medarbejdere er en afgørende for enhver organisations succes, men selv de mest erfarne ledere er ikke immune over for bias. Ubevidste antagelser kan koste organisationen de rigtige talenter og påvirke både performance og kultur.
På dette webinar får du indsigt i, hvordan du kan genkende, forstå og reducere bias i dine rekrutteringsprocesser, så du sikrer diversitet på arbejdspladsen, og at du ansætter den helt rigtige kandidat til din virksomhed/organisation.
Vi dykker ned i følgende centrale temaer:
Oplægsholder er cand. soc Human Ressource Sofie Hallgren, som er management projekt- og rekrutteringskoordinator hos Ballisager. Sofie har +5 års erfaring med HR, hun underviser og konceptudvikler på Ballisagers rekrutteringskurser, arbejder med udvikling og implementering af HR-koncepter og er ansvarlig for Ballisagers interne HR og sparringspartner for ledergruppen. Sofie har blandt andet udviklet og implementeret rekrutteringsprocesser med fokus på bias, både internt i Ballisager men også dem som bruges af konsulenterne.
Konsulenthuset Ballisager arbejder målrettet med at optimere rekrutteringsprocesser og styrke employer branding for at skabe attraktive arbejdspladser – altid med udgangspunkt i data om det danske arbejdsmarked. Det gør de i tæt dialog med offentlige institutioner og virksomheder på tværs af brancher, og har derfor dyb indsigt i de udfordringer, som præger moderne rekruttering.
Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar.
Det er gratis at deltage for medlemmer.
Webinaret afholdelse i Zoom. Du deltager via din computer, via en tablet eller smartphone. Vi sender dig yderligere information og link til det digitale møderum på din mail dagen før webinaret.
Tilmeldingsfrist: 6. marts
Arrangementet er en del af rækken af Morgenmøder for ledere under titlen ‘Inspiration og værktøjer til dig som er leder.
Morgenmødet er arrangeret af Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Journalistforbund, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Fysioterapeuter, Dansk Psykolog Forening, DM, Ergoterapeutforeningen, Forbundet Arkitekter og Designere, Jordemoderforeningen samt Konstruktørforeningen.
Da morgenmødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger.
Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage i form af at framelde dig morgenmødet.
Se alle arrangementer særligt for ledere her