Leder

Morgenmøde for ledere: Skriv konkrete jobopslag

Få konkrete input til, hvordan du som leder kan påvirke rekrutteringsprocessen, så du langt hurtigere kan få de medarbejdere, du er på udkig efter.

Tilmeld

Morgenmøde for ledere: Skriv konkrete jobopslag og skab en ny rekrutteringsproces

At ændre noget så fundamentalt som en organisations rekrutteringsproces skal komme fra ledelsen, uanset hvor flad en struktur din organisation har. På dette morgenmøde får du konkrete input til, hvordan du som leder kan påvirke rekrutteringsprocessen, så du langt hurtigere kan få de medarbejdere, du er på udkig efter.

De fleste HR-teams er klar til en ny rekrutteringsproces, men de møder ofte modstand fra den eller de ledere, som skal rekruttere. Det er på trods af, at mange ledere får ikke nok kvalificerede ansøgere på deres jobopslag. De synes, der er for mange, der ringer på opslaget med dårlige spørgsmål. De bruger for lang tid på at læse papirer fra irrelevante ansøgere, og de synes generelt, at det er kedeligt at lave jobbeskrivelser. Men det er lettere at gøre det, vi altid har gjort.

Er du nysgerrig efter at høre om en anden måde at rekruttere på, bliver du på dette morgenmøde blandt andet trænet i:

• Hvorfor du kun skal beskrive de 3 vigtigste opgaver i jobbet
• Hvordan du viser den fremtid, kandidaten bliver en del af
• Hvilken værdi det tilfører screeningsprocessen, hvis den er unbiased og anonym
• Og meget mere…

Effekten på kort sigt af konkrete jobopslag og en ny rekrutteringsproces er:

• Større diversitet i ansøgerfeltet
• Færre, men mere kvalificerede ansøgere
• Hurtigere og mere effektiv on-boarding.

Effekten på lang sigt er:

• Større diversitet der giver bedre resultater i din organisation
• Længere og mere bæredygtige ansættelsesforhold
• Lettere at tiltrække nye medarbejdere.

Medbring et eksempel med på et jobopslag, som du enten har lavet eller et udkast til en jobbeskrivelse. På morgenmødet arbejder du med at gøre indholdet mere konkret og inspirerende. Du ender således med et meget konkret jobopslag samt et bud på nye rekrutteringsprocesser.

Morgenmødet består af korte oplæg og workshop med øvelser og småopgaver.

Oplægsholder

Jobsøgningsekspert Ricki Nielsen har gennem kurser, foredrag og rådgivning siden 2009 hjulpet tusindvis af jobsøgende med at lande deres næste job. Den viden, deres succeshistorier og deres ærlige feedback har han omsat til, hvordan I kan optimere jeres rekrutteringsproces, så I fremover skaber en langt bedre rekrutteringsoplevelse. Ricki udgiver i foråret 2023 bogen ”Mange bolde i luften – Skriv konkrete jobopslag og skab en ny rekrutteringsproces”.

Praktisk

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet kl. 9.00.

Tilmeldingsfrist: 16. maj 2023

Målgruppe

Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar.
Det er gratis at deltage for medlemmer.

Arrangør

Arrangementet er en del af rækken af Morgenmøder for ledere under titlen ‘Inspiration og værktøjer til dig som er leder.

Møderækken er arrangeret af Forbundet Kultur og Information i samarbejde med ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), Dansk Journalistforbund, Dansk Psykolog Forening, Danske Fysioterapeuter, Danske Scenografer, Den Danske Dyrlægeforening, DM, Ergoterapeutforeningen, FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), Kommunikation og Sprog samt Konstruktørforeningen.

Da morgenmødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger.

Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage i form af at framelde dig morgenmødet.

Se alle arrangementer særligt for ledere her