Få en grundig indføring i LCA og de nyeste lovkrav og vejledninger på området med Molio.
Et byggeris miljøpåvirkning skal dokumenteres i form af livscyklusanalyse (LCA). Siden 2023 har Bygningsreglementet indeholdt bestemmelser om grænseværdier for nybyggeris CO2-udledning, og fra den 1. juli 2025 sænkes grænseværdien yderligere, mens LCA-kravene udvides til at gælde næsten alle typer af bygninger.
Den nye lovkontekst samt generelt stigende forventninger om grøn omstilling stiller krav til hele byggeriets værdikæde, herunder til rådgivere, arkitekter, producenter og entreprenører, om at kunne forstå lovkrav og tilhørende vejledninger samt beregne og dokumentere bygningers miljøpåvirkning.
På kurset LCA – beregning og dokumentation for begyndere lærer du at udarbejde LCA-beregninger og dokumentation i overensstemmelse med gældende lovkrav, vejledninger og standarder, benytte værktøjet LCAbyg og forstå, hvordan materialevalg og designvalg påvirker en bygnings CO₂-aftryk.
Desuden får du viden og værktøjer til udformning af tilbud, LCA-ydelser, myndighedsdialog og designoptimeringsprocesser på en byggesag.
Kurset varer i alt 2 dage.
DKK 10.500,- ex moms.
Medlemmer af FAOD får 10% rabat. Skriv “medlem af FAOD” + medlemsnummer i kommentarfeltet ved online køb, så bliver rabatten fratrukket fakturaen.