KONFLIKTHÅNDTERING i praksis FOR TR - FAOD

Tillidsvalgt

KONFLIKTHÅNDTERING i praksis FOR TR

Lær at skelne mellem forskellige typer af konflikter, og hvordan du håndterer dem. For offentligt ansat TR.

Hensigt

Som TR møder du konflikter hver dag, store som små. Der er konflikter med ledelsen. Der er konflikter med baglandet dem du repræsenterer. Der er konflikter med de andre TR-kolleger, evt. som led i et SU- eller MED-arbejde. Og så er der konflikterne mellem dine kolleger. Nogle konflikter er nødvendige og konstruktive – andre er dræbende og trækker
dybe spor, andre igen er unødvendige. Og nogen gange findes det hele på én gang.

På kurset lærer du, hvordan du kan skelne mellem forskellige typer af konflikter, og hvordan du håndterer dem. Du lærer, hvornår du som TR skal holde fast og konfrontere, hvornår du skal holde om, hvornår du skal holde med, og hvornår du skal holde dig væk. Kan du ikke skelne, kan det være medvirkende til at forstærke konfliktklimaet på arbejdspladsen.

Indhold

Du lærer:

  • Hvordan du kan medvirke til, at du og den/dem, du er i konflikt med, bevarer øjenhøjde
  • Hvordan du kan skelne mellem hvilken form for konflikt håndtering, der vil være mest hensigtsmæssig
  • Hvordan du kan sikre, at dit mandat er så bredt som muligt, så efterfølgende murren i krogene minimeres
  • Hvornår din smertegrænse er nået – hvad kan og vil du stille op til
  • Hvordan du bevarer din upartiskhed, når flere kolleger er i konflikt med hinanden.

Praktisk

Max deltagerantal: 20
Varighed: 2 dage

Tilmeldingsfrist: 2. februar 2024

Tilmeld dig ved at udfylde Tilmeldingsblanket_2024  og send det til faod@faod.dk inden tilmeldingsfristen.

Se hele AC’s kursuskatalog for 2024 her