Kom godt i gang med din Innofounder-ansøgning - FAOD

Karriere & job

Kom godt i gang med din Innofounder-ansøgning

Er du iværksætter med en innovativ ide der har potentiale til at blive en god forretning? Søg Innofounder-forløbet og få udviklet din idé.

Tilmeld dig

Innofounder er Innovationsfondens forløb for iværksættere med en videregående uddannelse. Det består af 12 måneders fuldtidsforløb, der accelererer udviklingen af din iværksætteridé til et stadie, hvor virksomheden bliver økonomisk bæredygtig.

Den gode ansøgning

Ansøgningen til Innofounder kan virke som en stor opgave i en travl hverdag som iværksætter.
Vi gennemgår retningslinjerne, viser eksempler på gode ansøgninger og fortæller, hvad Innovationsfonden lægger vægt på.

Hvis nogle af deltagerne ikke taler dansk, vil eventet blive afholdt på engelsk.

Kommer du igennem nåleøjet, kan det betyde et år med finansiering til, at du kan arbejde fuldtid med at udvikle din idé og din virksomhed, samt målrettet læring til at modne både ideen og dig som iværksætter.

Arrangementet er både relevant for dig, der skal til at skrive en ansøgning, og for dig der er gået i gang eller har prøvet før. Det anbefales, at du inden eventet som minimum har sat dig ind i Innofounders adgangskrav og retningslinjer og har afklaret, om du er indenfor målgruppen. Er du i tvivl, så kan du kontakte Erhvervshuset og få hjælp til at vurdere det.

Målgruppe

Iværksættere med en innovativ idé, hvor mindst en person i teamet har en videregående uddannelse. Det er ikke et krav allerede at have et CVR-nummer, men hvis man har, må det højest være 3 år gammelt.