Faglig udvikling

IKT-koordinator og -leder

Få certifikat på, at du har de optimale kompetencer til at koordinere og lede byggeriets IKT-projekter.

Tilmeld

Få en hovedrolle i det digitale samarbejde

Der er efterspørgsel efter dygtige IKT-koordinatorer og -ledere, der har styr på IKT-bekendtgørelserne – og som ved hvordan de skal omsættes i det praktiske arbejde med IKT-krav, -ydelser, -roller og -leverancer.

Denne uddannelse ruster dig til at påtage dig IKT-hovedrollen i byggeprojektet, så du er den, der koordinerer indsatsen og sikrer, at IKT-ydelserne beskrives, fordeles og leveres, som de skal – herunder at styre de juridiske og aftalemæssige aspekter (i henhold til AB-systemet).

Efter uddannelsen får du et værdifuldt certifikat på dine kompetencer, som er anerkendt og efterspurgt i branchen. De seneste sæsoner af uddannelsen har været udsolgt.

Målgruppe og forudsætninger

Uddannelsen er for alle blandt byggeriets parter, der har interesse i viden om IKT og BIM og har en relevant byggerelateret grunduddannelse – som fx teknisk designer, byggeteknikker, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende.

Den typiske deltager

Uddannelsen er for alle der arbejder med IKT/BIM/VDC i byggeriet – og/eller som arbejder som eller skal til at arbejde som IKT/BIM/VDC-koordinatorer, IKT/BIM/VDC-ledere, IKT/BIM/VDC-managers (eller andre tilsvarende titler).

Der har været deltagere fra hele værdikæden – bygherrer, rådgivere, entreprenører, producenter etc. En af hovedårsagerne til, at uddannelsen scorer rigtigt højt på evalueringerne, er netop, at deltagerskaren er bred. Man lærer simpelthen meget mere på hold med en bred sammensætning – især på denne uddannelse, hvor der er rigtigt meget gruppearbejde.

Vi plejer at sige, at deltagerne lærer mindst lige så meget af de andre deltagere som de lærer af indlægsholderne og kursusledelsen…og at det er en stor del af grundlaget for vore faglige succes.

Det forventes, at du har et grundlæggende indblik i anvendelsen af IKT/BIM/VDC i byggeriet. Der er deltagere med kun lidt erfaring og andre med mere – og det tilpasses undervisningen efter.

Praktisk

Kurset varer i alt 10 dage.

Pris

DKK 53.000 ekskl. moms.

Medlemmer af FAOD får 10% rabat.

Se alle kurser fra Molio her.