Oplevelser & virksomhedsbesøg

Genstart dit arbejdsliv

Få et bud på en proces, konkrete modeller og værktøjer, der bl.a. med inspiration i Design Thinking kan bringe dig nærmere dit ideelle arbejdsliv.

Tilmeld

Uanset hvad dit udgangspunkt er – om du er blevet fyret, føler dig udbrændt eller bare trænger til inspiration til et mere autentisk liv, så ligger dit ideelle arbejdsliv derude og venter på dig. Dét, der passer lige til dig og dine kompetencer, talenter, værdier og erfaring.

Vi tilbringer i gennemsnit godt halvdelen af døgnets vågne timer på arbejdet. Dit arbejdsliv er ikke noget, der bare skal overstås. Det er dit levede liv. Brug det godt!

Hvad får du med hjem?

I bogen Genstart dit arbejdsliv får du et bud på en proces og en lang række konkrete modeller og værktøjer, der bl.a. med inspiration i Design Thinking kan bringe dig nærmere dit ideelle arbejdsliv. Du bliver således klogere på dig selv og den værdi, du kan tilføre, og føler dig bestyrket som styrmand i dit eget arbejdsliv.

Karrierecoach Sophie Dam er medforfatter til bogen og fortæller om dens tilblivelse, samt om den proces, bogen tager dig igennem. Der vil også være en workshop med øvelser fra bogen.

Oplægsholder

Oplægsholder er Sophie Dam, selvstændig karrierecoach og tekstforfatter i EngageCPH.

TILMELDINGSFRIST

29. januar 2023

Målgruppe

Alle er velkomne. Medlemmer af FAOD kan deltage til en medlemspris på 50 kr (normalpris 200 kr).

Arrangør

Folkeuniversitetet i København i samarbejde med FAOD samt Forbundet Kultur og Information.