Få budskabet igennem - retorik for TR - FAOD

Tillidsvalgt

Få budskabet igennem – retorik for TR

Få redskaber til at argumentere overbevisende for dine budskaber. For offentligt ansat TR.

På kurset får du redskaber til at argumentere overbevisende for dine budskaber. Vi træner de retoriske redskaber, som hjælper dig i forskellige situationer, tillidsrepræsentanten kommer ud for. F.eks. at argumentere i en forhandling, at komme med indlæg i samarbejds- og MED-udvalg eller holde en tale.  Hensigten er, at du skal blive mere bevidst om, hvordan netop du kan få gennemslagskraft i forskellige mundtlige situationer.

Udbytte

Efter kurset har du fået teoretisk indsigt i og praktiske erfaringer med det at:

  • Argumentere
  • Fokusere og disponere et budskab så det overbeviser
  • Fremlægge i forskellige mundtlige situationer
  • Skabe troværdighed
  • Fange og fastholde tilhøreres opmærksomhed
  • Give og modtage konstruktiv kritik

Form

Kurset er øvelsesbaseret og handler først og fremmest om, at deltagerne skal udvikle deres mundtlige kommunikation.
Der er en vekselvirkning mellem korte teoretiske oplæg, at deltagerne forbereder og fremlægger forskellige mundtlige oplæg, og at deltagerne modtager
konstruktiv kritik fra underviserne og de øvrige deltagere.

Max deltagerantal: 20
Varighed: 2 dage

Praktisk

Tilmeldingsfrist: 23. januar 2026

Tilmeld dig ved at udfylde Tilmeldingsblanket_TR_2026  og send det til faod@faod.dk inden tilmeldingsfristen.

Se hele AC’s kursuskatalog for 2026 her.