Hvordan kan tillidsvalgte hver især, i samarbejde med hinanden, ledelsen og med kollegerne skabe en bedre arbejdsplads, hvor medarbejdere fastholdes og trives? For dig, der er offentligt ansat TR.
Mange akademikere i både den offentlige og private sektor oplever en høj grad af tilfredshed og mening i arbejdslivet. Men samtidig med dette, ser vi også en høj forekomst af stress blandt akademikere. Faktorer i det psykiske abejdsmiljø er medvirkende årsager til dette. Det er derfor afgørende, at man på den enkelte arbejdsplads arbejder både helt konkret og strategisk med at forbedre trivsel, forebygge og håndtere stress.
Mulighed for at levere et godt stykke arbejde, og det at kunne gøre en forskel er med til at definere en attraktiv arbejdsplads for akademikere. Men mange akademikere i både den offentlige og private sektor oplever i disse år et stigende pres. I form af arbejdsopgaver, der hober sig op, uklare og høje krav samt udfordringer med at nå at lave arbejdet i en ordentlig kvalitet. Det leder til alt fra mistrivsel til sygemeldinger pga. stress og lignende.
TR og AMR spiller en helt central rolle i at finde gode og holdbare løsninger på de udfordringer og de ressourcer, der er i det psykiske arbejdsmiljø på den konkrete arbejdsplads. På kurset sætter vi fokus på, hvordan tillidsvalgte hver især og ikke mindst i samarbejde med hinanden, med ledelsen og med kollegerne kan skabe en bedre arbejdsplads, hvor medarbejdere fastholdes og trives.
Kurset er målrettet tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i både den offentlige og private sektor. For så vidt angår arbejdsmiljørepræsentanter erstatter kurset ikke den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, som arbejdsmiljørepræsentanter skal deltage i, men er et supplement. Den lovpligtige uddannelse er således en mere generel uddannelse, hvor dette kursus fokuserer på psykisk arbejdsmiljø.
Kurset veksler mellem oplæg fra underviseren, dialog om udvalgte tematikker i mindre grupper og diskussioner i plenum. Pointerne relateres løbende til de tillidsvalgtes muligheder for at omsætte viden til praksis.
Max deltagerantal: 28
Varighed: 2 dage
Tilmeldingsfrist: 24. januar
Tilmeld dig ved at udfylde Tilmeldingsblanket_TR_2025 og send det til faod@faod.dk inden tilmeldingsfristen.
Se hele AC’s kursuskatalog for 2025 her.