Brand - FAOD

Faglig udvikling

Brand

Bliv rustet til at ”oversætte” en brandstrategis brandkrav til kravspecifikationer for de enkelte bygningsdele, og dokumentere at bygningen rent faktisk imødekommer det stillede brandkrav.

Tilmeld

Ud fra en case-baseret gennemgang af en brandstrategi lærer du, hvad det i praksis betyder, når brandrådgiveren skriver, at de indvendige overflader skal være udført som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0.

Du lærer at ”oversætte” en brandstrategis brandkrav til kravspecifikationer for de enkelte bygningsdele – og du lærer, hvordan du dokumenterer, at bygningen rent faktisk imødekommer de stillede brandkrav

Du lærer også, hvordan de projekterende skal kontrollere, at brandstrategien er indarbejdet i bygningsbeskrivelser og på tegninger, og hvordan de udførende skal kontrollere, at den planlagte brandsikring er indarbejdet i det udførte byggeri.

Kurset ledes af seniorbrandrådgiver Anders B. Vestergaard (Rambøll) og fagchef Jesper Lind Arpe (COWI), der begge er certificeret til brandklasse 2-4 samt som tredjepart og har mange års erfaring som brandrådgivere.

Indhold

Planlægningen af en bygnings brandsikkerhed starter tidligt i byggeriet fase ved at brandrådgiveren udarbejder en brandstrategi for det aktuelle byggeri. Dette kursus starter, hvor arbejdet med at udarbejde brandstrategien er afsluttet og fokuserer på:

  • Opbygning af en brandstrategirapport, hvor finder man de forskellige brandkrav
  • Krav til forskellige brandsikringselementer
  • Klassifikation af konstruktioner, bygningsdele og materialer
  • Brandrådgivers virke, BR18-processer versus projektets faser
  • Dokumentation for produkter og byggevarers brandtekniske egenskaber
  • Hvordan kan produkter og byggevarer bruges i byggeriet
  • Kontrol af brandsikringselementer i udførelsen

Du får derimod ikke et skoleridt gennem, hvordan en brand udvikler sig, hvordan sikkerheden kan eftervises ved brandteknisk dimensionering eller på, hvilke af bygningsreglements vejledninger du kan slå op i for at finde præ.accepterede løsninger. Fokus er på hvordan brandsikringen indarbejdes i byggeriet, fra brandstrategien ER udarbejdet til byggeriet er opført.

PRAKTISK

Kurset varer ialt 2 dage.

PRIS

DKK 11.900,- ex moms. Medlemmer af FAOD får 10% rabat.

Se alle kurser fra Molio her.