English

Beyond Beta – støtte til start ups

Lifestyle & Design Cluster åbner for ansøgninger til Beyond Beta-programmet, hvor du som deltager får chancen for at gennemgå et skræddersyet forløb fyldt med læring, netværk og fokus på eksekvering af din forretningsplan.

Læs mere

Vi tror ikke på en ”one size fits all” tilgang – Beyond Beta er i høj grad tilpasset dine individuelle behov. Vi sørger for, at du får adgang til de rigtige ressourcer, på det helt rigtige tidspunkt.

Du får desuden adgang til et udvidet og stærkt netværk indenfor Lifestyle & Design Cluster og livsstilsbranchen, og vi hjælper dig mod hurtig skalering og sikring af den første investering baseret på erfaringerne fra +1000 startups.

Hvad betyder det for dig?

Som deltager får du chancen for at gennemgå et skræddersyet forløb fyldt med læring, netværk og fokus på eksekvering af din forretningsplan.

Med hjælp fra industrieksperter, tidligere founders og erfarne forretningsudviklere, hjælper vi dig med at ruste din startup til hurtig skalering og klæder dig på til at rejse privat finansiering, hvis det er nødvendigt.

Det kræver træning at blive en succesfuld startup leder. Vi vil lære dig, hvordan du finder dig til rette i rollen og får de rette redskaber.

du får

  • Få adgang til et omfattende netværk inden for branchen samt potentielle nye kunder og samarbejds- partnere inden for dit felt – med rådgivning fra brancheeksperter samt adgang til Lifestyle & Design Clusters inkubatorer, eventspace og øvrige relevante aktiviteter.
  • Lær hvordan du pitcher på en måde, som investorer elsker. Vi lærer dig at skabe fortællingen, introducerer dig til relevante investorer og sørger for, at du er klar til succesfulde forhandlinger.
  • Matchmaking med relevante virksomheder, vidensinstitutioner og fagfolk samt branchespecifik sparring. Du får et forspring til den rigtige viden, netværk og forbindelser, du har brug for, for at sætte kursen på din skaleringsrejse.
  • Gør dig klar til at skalere internationalt. Vores internationaliseringsspor er designet til at hjælpe dig med at tænke og skalere ud over de danske grænser. Du lærer, hvordan du opbygger en global organisation, hvordan du laver datadrevet markedsudvælgelse og pitcher til internationale investorer.

Skræddersyet program

Vi skræddersyer et unikt program, som passer til dine behov og aktuelle udfordringer. Hvis du bliver optaget i acceleratoren, bliver du sat sammen med to dedikerede mentorer, som sørger for, at du kan navigere i processen. De vil give ærlig feedback og understøtte din rejse mod succes, uden nogen økonomisk interesse i din virksomhed. Da du får et skræddersyet program, kan længden af ​​programmet variere inden for en 12-måneders periode.

Fælles moduler kan være på engelsk – mentoring vil være på dansk (eller engelsk hvis du ønsker det).

Er du klar til Beyond Beta?

Læs mere om krav, ansøgningsprocedure mv. hos Lifestyle & Design Cluster her

Der er optag tre gange om året – første ansøgningsfrist er 26. februar.

Se flere tilbud fra Lifestyle & Design Cluster her