Bæredygtighed gennem designtænkning - FAOD

Faglig udvikling

Bæredygtighed gennem designtænkning

Tag på efteruddannelse med Designskolen Kolding, og få designværktøjer og -metoder til at arbejde målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling.

Læs mere

Kurset “Bæredygtighed gennem designtænkning” giver dig designværktøjer og -metoder til at arbejde målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling.

Med designtænkning som drivkraft fokuserer kurset på at forstå og håndtere komplekse udfordringer inden for grøn omstilling. Vi vil i kurset også komme omkrig social bæredygtighed som en væsentlig del af helhedstænkningen i en generel bæredygtig omstilling.

Kurset henvender sig til projektledere og udviklingsansvarlige, der søger nye tilgange og redskaber til at skabe bæredygtige løsninger i en kompleks verden, hvor både miljømæssige og sociale hensyn spiller en afgørende rolle.

Kurset strækker sig over 3 kursusdage i foråret

Udbytte

På kurset kommer vi omkring bæredygtighed i forhold til både projektudvikling, projektledelse, facilitering, strategiudvikling og forretningsudvikling.

Du lærer at bruge designmetoder og værktøjer til at udvikle og lede bæredygtige projekter. Du får kompetencer til at facilitere samarbejde på tværs af fagområder, hvor mange perspektiver og tilgange mødes. Derudover bliver du trænet i at identificere nye grønne og bæredygtige potentialer inden for din organisation og tage konkrete skridt i udviklingen.

Uanset om du er ny inden for bæredygtighed eller har erfaring, vil kurset hjælpe dig med at forstå og navigere i komplekse udfordringer – såkaldte “Wicked Problems” – og omsætte dem til stærke løsninger.

Underviser

Thomas Holst Madsen

PRIS

7.995,00 DKK ekskl. moms.

Læs mere om tilmelding, moduler og meget mere her.