At skabe økonomisk bæredygtighed – prissætning og finansiering - FAOD

Faglig udvikling

At skabe økonomisk bæredygtighed – prissætning og finansiering

En workshop om værdiskabelse, prissætning og fundraising. Du udvikler en konkret plan for et bæredygtigt arbejdsliv med De Kreatives Forretning og FAOD. Workshoppen er gratis for medlemmer.

Tilmeld

Mød designer Stine Mikkelsen, som arbejder professionelt med forretningsmæssig og kunstnerisk sparring, og hjælper med at skabe sammenhæng mellem ambitioner, praksis og økonomi.

Formålet med workshoppen er at give dig overblik over de økonomiske muligheder i den kreative branche og redskaber til at sammensætte en finansieringsmodel. Gennem arbejde med værdiskabelse,
prissætning og fundraising udvikler vi en konkret plan for et bæredygtigt arbejdsliv.

Du får

  • Indsigt i forskellige tilgange til værdisætning.
  • Forståelse for den kreative branches “kludetæppeøkonomi” og overblik over relevante indtægtskilder.
  • Konkrete redskaber og skabeloner til prissætning af egne ydelser og projekter.
  • Værktøjer til at udarbejde professionelle projektbeskrivelser, realistiske budgetter og relevante bilag til fundraising.

Underviser

Stine Mikkelsen arbejder i krydsfeltet mellem kunsthåndværk og design. Hun har studeret på designskoler i både ind- og udland og har siden 2017 drevet selvstændig kunstnerisk praksis.

Parallelt med sin egen praksis har Stine opbygget erfaring med sparring og formidling som underviser, oplægsholder, paneldeltager og censor.
Hos De Kreatives Forretning tilbyder hun både forretningsmæssig og kunstnerisk sparring, og hjælper med at skabe sammenhæng mellem ambitioner, praksis og økonomi.

Læs mere om De Kreatives Forretning og om underviseren her: www.dekreativesforretning.dk

Praktisk information

Det er gratis at deltage for medlemmer af FAOD, men husk at melde dig til.

Begrænset antal deltagere.

Der vil være kaffe/te/vand under workshoppen.

PERSONDATA

Når du melder til dig til kurset, samtykker du til, at vi kan behandle persondata om dig.
Læs mere om vores behandling af dine data her.