ABR 18 og Rådgiveraftalen kursus for praktikere - FAOD

Faglig udvikling

ABR 18 og Rådgiveraftalen kursus for praktikere

Få styr på alt det vigtigste om ABR 18 og få mest muligt ud af rådgiveraftalen

Tilmeld

Det får du ud af at tage ABR 18 kurset

På dette ABR 18 kursus får du en gennemgang af ABR 18 – samt en indføring i den tekniske rådgivnings juridiske grundlag med rådgiveraftalen, eksempler på  relevant retspraksis/cases og aktiv dialog set med både juristens og teknikerens øjne.

Du kan bl.a. forvente at blive skarp på, hvornår rådgiver kan eller ikke kan kræve ekstrahonorar, hvornår bygherre kan kræve erstatning eller honorarnedslag, og hvordan byggeriets parter sikrer sig at få aftalt netop de ydelser, der understøtter en optimalt projekterings- og udførelsesfase.

Indhold

Dette ABR 18 kursus giver en gennemgang af reglerne om teknisk rådgivning (ingeniør- og arkitektrådgivning) på grundlag af ABR 18.

Du kommer gennem alle de vigtigste temaer i ABR’en – og du får illustreret reglerne med en række praktiske eksempler fra alt fra store offentlige projekter til små private sager.

  • Du får gennemgået retspraksis og en række afgørelser
  • Du får indblik i de vigtigste (dem med størst vægt og de hyppigst forekommende) faldgruber.
  • Du kommer gennem hele ABR’en, men særligt de områder, hvor du som praktiker har mest behov for og hvor du kan gøres ansvarlig, herunder:
    • Ansvarsreglerne – herunder ansvar for fejl og forsømmelser
    • Typiske rådgiveraftaler
    • Budgetansvar
    • Ydelsesbeskrivelsen rettigheder og pligter
    • Honorarformer / muligheder for ekstra honorarer
    • Bygherrens muligheder for at standse, opsige, ophæve og/eller udskyde opgaver
    • Konkrete tvister

Du vil også få rig lejlighed til at indgå i aktiv dialog med underviserne og de øvrige kursusdeltagere mhp. at få aktualiseret undervisningen. Og du kan roligt spørge løs for underviserne dækker tilsammen både jurist- og teknikervinklen.