Faglig udvikling

AB 18 komplekset

Brug to effektive dage med Entrepriseret.

Tilmeld

Byggeriets Hverdagsjura – AB 18 komplekset

Du får en øget forståelse af de juridiske regler i AB 18 komplekset. Hovedvægten lægges på forholdet mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. Desuden får du det i en helt opdateret version iht. det nye AB-system – og endog leveret af en af forfatterne af reglerne.

Udbytte

Du får en oversigt over AB 18 komplekset: AB 18, Forenklet AB 18, ABR 18, Forenklet ABR 18, ABT 18; APP Projektudvikling, APP Projektoptimering, APP Driftskrav og APP Incitamenter.

AB 18 komplekset er baseret på aftaleindgåelse mellem byggeriets parter. Kurset indeholder derfor også en introduktion til aftaleindgåelse omfattende: Udbud, tilbudsafgivelse, forhandlingsteknik, kontraktindgåelse og kravene til dokumentation heraf.

Med udgangspunkt i AB 18 gennemgås dette aftaledokument. I forbindelse hermed gives en gennemgang af samspillet mellem entreprenørprojektering efter AB 18 og rådgiverprojektering efter ABR 18.

Du får i oversigtsform en sammenstilling af AB 18 og Forenklet AB 18, samt en sammenstilling af AB 18, ABR 18 og ABT 18, som er et nyttigt redskab for totalentreprisekontrakter.

Målgruppe

Arkitekter, ingeniører og andre teknikere, der beskæftiger sig med udbud og som indgår kontrakter og har ansvar for tilsyn og administration ved bygge- og anlægsarbejder.

Varighed

2 dage

Pris

DKK 9.900,00 ekskl. moms.

Medlemmer af FAOD får 10% rabat.

Se alle kurser fra Molio her.